Ørnen og Lærken - en lille fortælling om intuition og astrologisk arbejde, af Bernadette Brady, genfortalt af mig :
Der var engang en lærke, der var kendt for sin smukke sang. Alle der hørte hende, fandt hendes sang den skønneste de nogensinde havde hørt. Fra morgen til aften sang hun for alle der ville lytte, og et ønske begyndte at vokse i hende: Hun ville synge for guderne. Hun vidste, at hvis hun kunne blot flyve højt nok op, ville guderne kunne høre hende. Hun løftede sig mod himlen og fløj så højt op hun kunne, men hun blev træt i vingerne og vidste, at guderne ikke kunne høre hende endnu. Så klatrede hun op på det højeste bjerg for at lette derfra og komme højere op. Men selv derfra kunne hun ikke nå gudernes rige.
En dag så hun en ørn der svævede højt, højt oppe på himlen, og hun vidste i sit hjerte, at hvis hun kunne flyve ligeså højt som den ørn, ville guderne kunne høre hendes sang. Så da ørnen landede, gik hun hen til ham.
Den lille, men modige lærke forklarede ørnen sit problem og spurgte, om han ville bære hende på sin ryg, så de i fællesskab kunne glæde guderne med den smukke sang. Ørnen kendte godt til gudernes rige, fordi han ofte fløj der, men da han skammede sig over sin hæse stemme, havde han aldrig vovet at synge til dem. Han gik med til at bære lærken på sin ryg.
Prøvende klatrede lærken op på ørnens ryg, og med et sus fra hans stærke vinger steg de til vejrs. Lærken var nærmest bange for at se ned - hun havde aldrig været så højt oppe før, og stadig steg de højere og højere, mens hele verden spredte sig ud under dem. Og så - pludselig - var de fremme.
Den lillebitte lærke vidste, at nu var det hendes tur, og hun løftede sin stemme og sang. Hun strakte sig på ørnens ryg, og himlen fyldtes af hendes underskønne musik. Guderne var forbløffede og betagede over ørnens styrke og lærkens smukke sang. Fra den dag af skammede ørnen sig ikke længere, og lærken var fyldt med glæde.
Ved at forene deres kræfter havde de kunnet lovsynge guderne.
I astrologien - og i alt andet arbejde der involverer intuition - må intuitionen have et grundlag at stå på. Skemaer, regler, teknikker og grundighed er den ørn, hvorfra intuitionen kan flyve. Alene kommer den ikke langt.


